onsdag den 12. marts 2008

Facebook

Det var jo nemt, idet jeg allerede har en fjæsbog-konto. Det er meget fornøjeligt, og det er helt rigtigt, at det kan tage MEGEN af ens tid :-) Jeg har fundet folk derinde, som jeg ikke har set i 22 år. Vildt - specielt fordi jeg jo stadig kun er 25!!

Technokrati

Jeg kan godt se det smarte i at samle bloggene, så man kan søge efter dem, men jeg synes, det er svært at finde de gode blogs. Jeg kan ikke umiddelbart gennemskue, hvad der er skidt og kanel. Har meldt min blog til.

Tagging - del.icio.us

Min pc har lige været til rep 2 gange, så jeg kan godt se noget fornuft i at lægge sine foretrukne på nettet, så man altid har dem. Desuden er der en fordel, når man har flere arbejdspladser - man behøver kun lægge de foretrukne ind 1 sted. Det er blot lidt med besværligt, at man skal logge ind for at bruge sine foretrukne. Ved ikke rigtig, om jeg kommer til at bruge det, men det er fint nok at vide, at det er der, så jeg har muligheden for at bruge det.